Skotland er som skabt til drømme om det ægte og uberørte. Om at finde en livsrytme, fra før verden gik af lave. Om en natur og kultur, der er bevaret i sin robuste ægthed.

Det er blevet sagt om Skotland, at her kan man opleve samtlige fire årstider før frokost! Der findes tre slags vejr: Det regner, det begynder snart at regne, og det har lige regnet! Skotland kan være troldsk som få. Det ene øjeblik smilende og solrigt, det andet øjeblik mørkt, koldt og truende.
Well, Skotland er vildt. Et land, der er som skabt til postkort. Hvert eneste plet på kortet er et fortryllende eventyr med romantiske slotte og minder fra en stormfuld fortid, der går mange århundrede tilbage.

Det var med dette romantiske billede af Skotland, min kone og jeg i flere år havde talt om at besøge netop denne del af verden. Vi havde talt om vi skulle køre selv, eller om vi skulle tage med et rejseselskab. Det blev det sidste, og vi valgte så Gislev rejser, idet vi mente at så kom vi til de steder, hvor der var noget spændende at opleve, og at der var reserveret plads så vi også kunne komme ind.

Turen varede i alt otte dage, startende med de første dage i Edinburgh. Edinburgh er Skotlands parlamentsby, og har ca. 450.000 indbyggere. Edinburgh domineres af sin borg på den 134 m høje Castle rock. Byen fik sit navn så tidlig som i 500 års tallet; Edwins Burgh – opkaldt efter Edwin, kongen af Northumberland, der byggede en fæstning på bjerget (Som i øvrigt er en tidligere vulkan).

En gade som absolut bør nævnes er The Royal Mile, en gade der strækker sig ca. 2 km fra slottet til kongepaladset Holyroodhouse, som er sommerresidens for det engelske kongehus, i lighed med vores Gråsten slot. Gaden var rygraden i middelalderens Edinburgh, og Skotlands bevægede historie fornemmes stadig med de gamle huse, snævre gyder og mørke baggårde. Forfatteren Robert Louis Stevenson´s mesterværk � Dr. Jekyll og Mr.Hyde� bygger på en person, der dengang boede i The Royal Mile.

Selvfølgelig besøgte vi en enkelt af de stedlige pubber, (der er ca. 700 stk. i byen). Der findes en pub med et lidt speciel særkende, den har to indgange, og hvorfor nu det. Jo det var således, at i gamle dage lå pubben lige på bygrænsen, og inden for bygrænsen skulle pubben lukke kl. 22,00, medens der uden for bygrænsen måtte holdes åbent til midnat. Så! Hvis gæsterne ikke ville hjem til konen allerede kl. 22, kunne de uden at bryde loven, forlade pubben ved midnatstide, bare ved at benytte døren uden for bygrænsen og derpå gå hjem.

Men efter to dage i Edinburgh, skulle vi så videre op i det Skotske højland. Ad naturskøn rute kom vi forbi det gamle kongepalads Linlithgow Palace, hvor Maria Stuart fødtes i 1542, og videre til Blair Castle, hvor vi fik en rundvisning. Slottet har i over 700 år indtaget en strategisk position på ruten gennem højlandet. Siden 1629 har slottet været sæde for Murray – klanens overhoved, hertugen af Atholl hvis jordiske besiddelser omfatter ca. 150.000 hektar. Samme hertug råder også over den eneste private hær i Europa, The Atholl Highlanders. Med sine 60 geværskytter og 20 sækkepibeblæsere og trommeslagere, truer hæren dog næppe landets sikkerhed.

Turen gik videre ud til en fårehyrde, hvor vi skulle se, hvorledes han med sine mange hunde holder styr på en stor fåreflok. Det var imponerende at se hundene arbejde, han lavede opvisning med i alt 15 hunde på en gang! Der var individuelle signaler til hver enkel hund, signal for højre, venstre, dæk, fremad, osv. så der er mange signaler at holde styr på, men det kunne han sandelig, meget imponerende. Få timer inden vi ankom, havde han brækket tre fingre på den ene hånd. Men da vi havde en aftale om at komme, viklede han bare lidt tape om fingrene, og kunne så bare tage til lægen senere! En hård nyser, må man sige!

Vi skulle nu bo de næste to nætter i Inverness, på et hyggeligt gammel hotel, lige ned til River Ness med udsigt til byens vartegn Inverness Castle Inverness er højlandets hovedstad og rummer 42.000 indbyggere. Byen er kendt for sine mange tilbud på Skotsk folkemusik og folklore. Vi havde da også fornøjelsen at være med til en rigtig Skotsk aften med sækkepiber, sang og dans.

Efter endnu et solidt morgenmåltid (bacon, æg, baked beans m.m.) og det må man sige de forstår at anrette, man er egentlig først sulten igen til aften! Derefter drog vi ud til Culloden Battlefield. Et område hvor højlænderne led det forsmædelige nederlag i 1746, da frihedselskende højlændere under ledelse af Bonnie Prins Charlie, for sidste gang i historien, var i kamp mod englænderne. Slaget varede kun ca. 40 minutter, men 1200 højlændere mistede livet. Nederlaget satte et punktum for den Skotske modstandskamp, og Bonnie Prins Charlie måtte flygte til øen Skye.

Turen gik videre, og alle de mandlige medrejsende følte at i dag var det en slags �farsdag�. Vi kørte nu igennem The Whisky Trail (Whisky bæltet) og skulle besøge et destilleri. Vi besøgte Glenfiddich, hvor vi blev guidet rundt af en lille sød skotte, der med sin hjemlands dialekt fortalte om tilblivelsen af de gyldne dråber (mange skotter taler stadig gælisk) så det blev på et svært forståeligt engelsk at vi blev guidet. Efter rundvisningen kom så tidspunktet som vi alle havde set hen til, nemlig prøvesmagning! Til sikring af området, havde de noget så simpelt som gæs, de både skræpper op når der er ubudne gæster, samtidig med at de holder græsset nede i området. Typisk skotsk sparsommelighed.

På femtedagen gik turen så videre langs Loch Ness, søen er Skotlands næststørste sø, 37 km. lang, 1,5 km bred og 200m dyb. En køretur langs søen er en himmelsk oplevelse i naturskønhed, og nej! - vi så ikke uhyret, det eneste uhyre var mit eget spejlbillede i søen!

Næste stop på dagens tur var et besøg på borgen Eilean Donan Castle. Denne borg er nok den mest fotograferede borg i hele Skotland, og det med god grund. For få andre kan hamle op med dens maleriske, og engang meget strategiske beliggenhed, på en lille halvø ved sammenløbet af hele tre lochs – Duich, Aish og Long og med bjerge til alle sider. Borgen er benyttet i flere film, bla. den danske film Ørnens øje, samt The Highlander med bla. Sean Connery på rollelisten. Der var ophængt billeder fra filmoptagelserne oppe i riddersalen.

Eilean Donan blev opført i 1220 for at afskrække vikingerne, men ødelagt i 1719 af kong George, fordi den husede omkring 500 spanske soldater som hjalp de oprørske klanhøvdinge i kampen mod englænderne. Borgen lå således i ruiner indtil den blev genopbygget i begyndelsen af 1900 tallet. Borgen rummer i dag bla. en del klanklenodier samt minder fra det store oprør i 1745.

Vi var nu kommet så langt vestpå at vejskiltene var tosprogede, engelsk og gælisk, engelsk var da til at læse og forstå, men det er gælisk sandelig ikke. Vi skulle nu en rundtur på øen Skye, der med sine godt 11.000 indbyggere, hører til de indre hebrider. Den største by på øen er havnebyen Portree som er beliggende ved en utrolig smuk bugt. Øen Skye, er både smuk og barsk, med smukke bjerge. Og så for øvrigt løsgående får overalt på vejen, vi måtte vente til de evt. havde lyst til at flytte sig væk fra vejen, så vi kunne komme videre.

Vi havde den ejendommelige oplevelse på en rasteplads, hvor vi gjorde holdt, at halvdelen af rejseselskabet stadig stod i solskin, medens den anden halvdel pludselig stod i øsende regnvejr. Regnen kommer pludselig, og det han være en byge på 10 – 20 meters brede. Så det er med at holde øje med skyernes bevægelse. Men sådan er det i Skotland!

Hjemturen til fastlandet gik ad søvejen, og da vi gik ombord på færgen, blev vi ledsaget af sækkepibemusik, det var vældig storslået, og er en tradition på øen. Sejlturen foregik i både sus og søgang, og i det flotteste farvand man kan forestille sig. Vi sejlede fra Aromadale på Skye, til Mallaigh på fastlandet, hvorefter vi fortsatte til Fort William, der var vores by de næste to dage. Hvem kender ikke tv serien Halløj på Badehotellet. Selve Badehotellet ligger i Fort William, det er der alle udeoptagelserne er lavet.

En god nats søvn, og vi er klar til at bestige et bjerg! Nevis Range, dvs. vi tog skiliften derop, og det blæste en hel pelikan deroppe vil jeg sige jer. Gondolen vi sad i, svajede virkeligt fra side til side, så da vi ankom til bjergrestauranten ville pigerne ikke med længere op. Så vi var nogle få herrer, der tog den sidste strækning til fods helt op på toppen, en tur på ca. 40 min. Sikken udsigt, sikken et blæsevejr på toppen, men det var det hele værd. Tilbage til konerne igen og så var der frokost i en lun restaurant, det var dejligt!

Turen gik herefter ned til Glencoe dalen, hvor filmen Braveheart er optaget, for ligesom at skabe den rette stemning spillede vores rejseleder soundtracket fra filmen over bussens højtalere, en pragtfuld stemning opstod.

Glencoe dalen skærer sig næsten 20 km ind i landet fra Loch Leven til Kingshouse. Historien er skrevet med blod i den 480 mio. år gamle dal. Selv når de stejle bjergsider er hyllet i tåge og tunge skyer, byder sceneriet på uforglemmelige oplevelser. Det vilde landskab er en magnet for naturelskere og et Mekka for bjergbestigere. Det er forøvrigt således at vandrere, der tager på tur i dalen, har pligt til at parkere evt. køretøjer på bestemte pladser, og synligt i bilen, lægge en skitse over den planlagte rute. Dalen har tilnavnet �Den grædende dal�, der refererer til den blodige massakre, som fandt sted for 300 år siden. 120 medlemmer af London-regeringens tro støtter – Cambell klanen – havde under en indkvartering nydt McDonald-klanens gæstfrihed i to uger, men efter ordre fra den Engelske konge gik Cambell-soldaterne 13 februar 1692 til angreb på deres værter og dræbte 38 mænd og børn, mens over 300 blev jaget på flugt i den kolde vinternat op i bjergene, hvor de gemte sig vinteren over. En udåd, der aldrig er blevet glemt.

Videre gennem det smukke Skotske højland og ned til Inveraray, en lille smuk by med ca. 700 indb. Byen bød på hyggelig slentretur, og et fængselsmuseum. Indenfor kunne man overvære en iscenesat retssag i den gamle retssal. Retssalen var befolket af livagtige tilhørere, dommer, sagfører, anklagede, m.m. Alle var lavet af voks, enkelte bevægede sig, det var utrolig livagtigt. Derudover kunne man besigtige de gamle celler, og blive rigtig �låst inde� af en fængselsvogter!

Så blev det tid for at drage fra Fort William til vores sidste overnatning, og det til Glasgow. Men forinden skulle vi besøge det navnkundige sø Loch Lomond, der er 36 km. lang og 8 km. bred. Og den er den største sø i Skotland.
Glasgow er helt anderledes end Edinburgh, det er en stor industriby med 690.000 indbyggere og er Storbritanniens fjerdestørste by. Den har mange moderne bygninger og højhuse. Byen er spækket med museer og andre seværdigheder, der nemt udfordrer enhver anden storby i Europa.

Sidste overnatning foregik på et helt nyt Hilton hotel som lå i udkanten af Glasgow. Vel indkvarteret og fyrstelig bespist og efter indtagelse af den daglige pint of lager, (et stort glas fadøl, skænket helt til kanten) var det blevet tid for at gå til ro.

Derefter nærmede sig enden på en uges storslået oplevelse i Skotland, og vi tog flyet hjemad mod Billund, mættet af mange indtryk.

Haste ye Back (vi vender tilbage)

Læs hele rejsebeskrivelsen på Nielsen`s Hjemmeside: http://www.sitecenter.dk/ncn/rejsebeskrivelse/.

kontakt@skotland.dk